SE KONGENS SLØJD NYE KOLLEKTION HER

10 spørgsmål og svar om slyngevuggen

10 spørgsmål og svar om slyngevuggen

Det er mere et spørgsmål om, hvor længe barnet ligger på ryggen og den påvirkning, det har på hovedet. Derfor er det vigtigt, at baby ikke altid ligger på samme side af hovedet - uanset hvilken seng eller vugge, den lille sover i. Variation er altafgørende, når det handler om at forebygge og undgå fladt eller skævt baghoved.

1. Hvad er forskellen på en slyngevugge og en seng eller en vugge, der står på gulvet?

Når en baby bliver født, møder de en verden af nye indtryk at forholde sig til. Det kan være en overvældende oplevelse, og føles meget anderledes end livet inde i mors trygge mave.

Derfor er det godt at skabe en ramme, der efterligner livmoderen, når babyen skal sove. I livmoderen er babyen nemlig omsluttet af fosterhinden og bliver vugget til ro af morens bevægelser.

En slyngevugge giver en fornemmelse af at blive kærligt omfavnet og vugget til ro til forskel fra en vugge eller seng, der står på fast på gulvet. Her vil nogle babyer vågne efter kort tid. Derfor er mange forældre glade for slyngevuggen og vuggemotoren, da disse hjælper deres baby med at finde ro, falde i søvn og blive længere i søvnen.

2. Er det rigtigt, at babyer kan sove flere timer i en slyngevugge med motor?

Ja, mange forældre oplever, at deres baby sover længere i en slyngevugge. Babyer sover ca. 40-55 minutter ad gangen. Det svarer til én søvncyklus. Derefter begynder de som regel så småt at slå øjnene op, og det er meget forskelligt, hvor nemt babyer har ved selv at finde ind i næste søvncyklus. Nogle babyer har brug for hjælp. Andre klarer det selv. Både det ene og det andet er normalt.

Slyngevuggens vuggende bevægelser kan hjælpe baby videre fra den ene til den næste søvncyklus. Derfor vil forældre opleve, at deres baby sover bedre og mere. Samtidig aflastes forældrene og får mere tid til praktiske gøremål, sig selv eller hinanden. Det er vigtigt, når man er nybagte forældre.

3. Er det godt for babyer at sove meget i en slyngevugge?

Der er ikke et klart og entydigt svar på, hvor meget babyer må sove i en slyngevugge. I Moonboon vejleder vi altid i henhold til Sundhedsstyrelsen, der på nuværende tidspunkt ikke har formuleret specifikke anbefalinger angående brug af slyngevugge. Som tommelfingerregel kan man dog sige, at så længe babyen kan bevæge sig frit og ser ud til at sove godt i slyngevuggen, er der normalt ikke nogen tidsbegrænsninger. En afstiverbund i vuggen kan være med til at sikre, at baby kan bevæge sit hoved fra side til side.

Som forældre skal man vurdere, hvad der fungerer bedst for ens baby. En lur i mors eller fars favn, søvn i barnevognen eller i en strækvikle er også god søvn. Søvnvariation er nemlig vigtigt, og baby skal ikke kun sove i en slyngevugge. Lyt til din mavefornemmelse - den plejer at være rigtig.

Husk at ved kolik eller anden ubehag kan der være andre forhold gældende. Det kan du læse mere om i næste punkt.

4. Kolik og refluks - er slyngevuggen en hjælp?

Ofte er en slyngevugge en stor fordel for og hjælp til babyer, som har refluks eller kolik - eller oplever anden form for ubehag. Her kan slyngevuggen hjælpe dem med at falde til ro og føle sig bedre tilpas.

Nogle babyer med refluks kan dog have svært ved at finde ro i slyngevuggen, da krumningen af kroppen skubber lidt til mavesækken og kan forværre tilbageløbet. I disse tilfælde kan en afstiverbund gøre det mere behageligt, da den skaber mere plads og sikrer, at babyen ligger fladt. For babyer med svær refluks anbefales det at holde dem oprejst i en halv til en hel time efter mad, før de lægges ned.

5. Kan babyer blive afhængige af slyngevuggen? 

I princippet ja. Men det er der ikke noget galt i. Faktisk får man skabt en tryg vane, hvor babyen falder i søvn ved hjælp af de vuggende og rolige bevægelser.

Ligesom i mors mave. Og forskning viser, at når man putter babyen på samme måde, hver gang den lille skal sove, falder babyen nemmere i søvn. Fordi man bevidst skaber en vane - og dermed en positiv, genkendelig og tryg putterutine.

Det er naturligvis forskelligt fra baby til baby, hvad der fungerer bedst. Men de fleste forældre oplever, at slyngevuggen skaber ro, bedre søvn og aflaster dem i hverdagen.

6. Er der risiko for, at min baby ikke kan komme sikkert af med sin gylp?

Når babyen ligger i slyngevuggen, er det vigtigt, at hovedet frit kan bevæges fra side til side. Så er risikoen for at kløjes i gylp den samme, som hvis baby sover i en almindelig seng eller fast vugge på gulvet. 

I frygt for at babyen skulle blive kvalt i sit gylp, lagde man i mange år babyer på maven, når de skulle sove. Men da luftrøret ved rygleje ligger over spiserøret, skal man ikke være bange for at lægge baby på ryggen. Så vil gylp og tilbageløb (refluks) skulle ‘løbe opad’ for at ende i luftrøret.

Vejledningen om rygleje er globale, og der er taget højde for, at babyen ikke kløjes i sit gylp. Du kan læse mere her

7. Slyngevuggen - en kærkommen og hjælpende hånd

Slyngevuggen er en stor befrielse for forældre med besværede babyer, da de små pludselig kan falde i søvn og sove. Nogle forældre oplever desværre, at de bliver mødt med fordomme om ’at tage den nemme udvej’, når de bruger en slyngevugge for at hjælpe sin baby med at sove.

Det gør ondt, når man gør sit allerbedste for at trøste sit barn og oplever slyngevuggen som en god og nødvendig hjælp og aflastning. Det er vigtigt at huske, at slyngevuggen er en kærkommen, hjælpende hånd, der kan skabe trygge rammer for din baby og give dig et tiltrængt pusterum. Samtidig kan slyngevuggen være en god hjælp til babyer med kolik, tilbageløb eller andre gener.

8. Kan man trygt putte en nyfødt baby i slyngevuggen?

Du kan være helt tryg ved at putte din nyfødte baby i slyngevuggen - bare husk at følge anbefalingerne for, hvordan baby skal ligge. Hold også øje med, at din nyfødte baby (eller hvis din baby er meget lille) ligger stabilt i slyngevuggen og ikke triller til siden. Hvis du bruger en afstiverbund, vil den skabe mere plads i slyngevuggen, og du skal derfor være ekstra opmærksom på, at din nyfødte ikke triller om på siden eller maven.

Et lille tip:

Hvis slyngevuggen virker stor til din nyfødte, kan du placere en babydyne på tværs i slyngevuggen og lægge din baby ovenpå dynen, så den lille bliver kærligt omfavnet af dynen på begge sider. Det er ikke kun nyfødte, der kan have glæde af at ligge ovenpå dynen. Mange babyer og større børn sover lige så godt med dynen under sig som over sig, når dynen putter godt rundt om dem.

9. Er der risiko for fladt baghoved, når babyer sover i en slyngevugge?

Frygten for fladt baghoved hænger ikke kun sammen med en slyngevugge. Bekymringen gælder også en seng, en barnevogn, et legetæppe eller andre steder, hvor man lægger sin baby. Er din baby nyfødt eller meget lille, henviser vi til ovenstående tip om at lægge en dyne på tværs, så babyen ikke triller til siden.

En anden måde at aflaste presset på hovedet under søvn er en såkaldt kontaktlur, hvor baby sover mave-mod-mave med mor eller far. Husk at holde dig vågen under kontaktluren. Ellers skal en anden voksen holde øje.

Når baby er vågen:

For at aflaste presset på dit barns hoved bedst muligt, er det vigtigt at skifte side, mens din baby sover. Når din baby er vågen, skal den lille ikke ligge på ryggen i længere tid ad gangen. Din baby kan også ligge på maven, så længe det føles rart. Du kan også bruge en strækvikle, som giver variation og frie hænder. Når din baby skal have mad, skal du skifte siden, du lægger babyen til - hvad enten du ammer eller giver flaske. Det samme gælder, hvis din baby sover hos dig i sengen eller i en seng ved siden af. Husk at vende side, da mange babyer ofte vender sig mod de trygge dufte fra sine forældre.

Obs! Vender din baby altid hovedet til den samme side, får en skaldet plet i den ene side af baghovedet, eller begynder hovedformen at blive skæv eller flad bagpå, så søg hjælp. Kontakt din læge eller sundhedsplejerske, som kan hjælpe dig med at finde de rigtige fagpersoner i nærheden af dig.

10. Kan babyens hoved aflastes, når den lille sover i slyngevuggen?

Når baby sover: Det anbefales at lægge en afstiverbund i slyngevuggen, så din baby bedre kan bevæge nakken. Og når din baby kan bevæge sig mere, forebygger det et fladt eller skævt baghoved. Den ekstra plads fra afstiverbunden gør det også muligt for den lille at vende hovedet fra side til side, som er godt, når der skal gylpes. De fleste forældre tager helt automatisk deres babyer op og vugger dem blidt i søvn i armene. De vuggende bevægelser beroliger nemlig nervesystemet, så den lille nemmere falder til ro og hurtigere luller ind i drømmeland.

Det er netop de rolige og vuggende bevægelser, som en slyngevugge imiterer. Derfor er vuggen en hjælpende hånd, når din baby skal sove. Den giver dig flere rolige øjeblikke og skåner både dine arme og din ryg.

Her kommer de 10 mest typiske spørgsmål og svar om slyngevuggen. Vi håber, at de giver ro og klarhed.

Alt du skal vide om slyngevuggen – en kort opsummering

Babyer elsker slyngevuggens trygge og vuggende fornemmelse, fordi den minder om tiden i mors mave. Babyer falder hurtigere i søvn i en slyngevugge med motor, fordi det minder dem om at blive vugget i mors ellers fars arme. Bevægelsen stimulerer de sanser, som babyer kender og har brug for, når de skal sove, og hjælper dem fra én søvncyklus videre til den næste. Det optimerer og stimulerer længere og bedre lure. Husk, at det er vigtigt, at de små kan bevæge hovedet fra side til side, når de sover i en slyngevugge. Det anbefales at bruge en afstiverbund i slyngevuggen og støtte op med en dyne, hvis babyen er lille eller nyfødt, så den lille ikke triller rundt i slyngevuggen.

Skrevet af Moonboon - 2023

Forrige Næste