SE KONGENS SLØJD NYE KOLLEKTION HER

Legetøj der styrker dit barns motorik

Legetøj der styrker dit barns motorik

Prøv engang at forestille dig, at du pludselig kan du rejse dig op og være med til at spille bold. Eller du finder ud af, at du kan hoppe – næste stop, sofapuderne! Når du hjælper dit barn med at udvikle sig motorisk, hjælper du det med at forbedre kontrollen over sin egen krop. Det åbner op for en hel verden af nye muligheder for dit barn.

Med disse legesager kan du hjælpe dit barn med at aktivere hele kroppen og udvikle sig motorisk – samtidig med, at I har en fest!

Løbecyklen

På en løbecykel kommer dit barn hurtigt rundt, og i forbifarten får din lille cyklist forbedret sin balanceevne, trænet sin grovmotorik, styrket sin kropsholdning og udfordret sin rum-retningsfornemmelse. Plus med al den fysiske aktivitet er der gode chancer for en sund livsstil også på den lange bane.

Men hvilken løbecykel skal du så vælge? Ergoterapeut Mette Vainer Wegloop guider dig til det rette valg:

  • Vælg en løbecykel med bløde håndtag og brede gummihjul, som griber godt fat i underlaget. Det får dit barn til at føle sig trygt og sikkert, når det kører af sted på cyklen.
  • Gå efter en cykel med en cykelsadel, der hverken er for blød eller for hård. Så sikrer du, at dit barn sidder behageligt i sadlen.
  • Hvis dette er dit barns allerførste cykel, kan du overveje at købe en indendørs model, så din lille cyklist kan øve sig i trygge rammer, tæt på sine forældre.

Tag for eksempel et kig på de indendørs løbecykler, som FLEXA har udviklet – de er både sikre og intuitive for små børn at bruge, og de bløde gummihjul efterlader ingen mærker på gulvet.

Rullebrættet

Et rullebræt baner vejen for masser af aktiv leg og er med til at udvikle dit barns grovmotorik, kropsstyrke, kropsholdning og rum-retningsforståelse. Derfor bliver rullebrættet også flittigt brugt af ergoterapeuter landet rundt. Mette Vainer Wegloop bruger rullebrættet i sine Tumlastik-timer fordi:

"Rullebrættet inviterer barnet til at ligge på maven, mens det bevæger sig i forskellige retninger og med forskellige hastigheder. Denne kombination er fantastisk for motorikken! Når det lille barn ligger på maven træner det sine nakke- og rygmuskler, mens de lidt større børn også får lært at koordinere arme og ben og får finjusteret deres retningssans og evne til at afstandsbedømme. Når det drejer sig om motorisk udvikling, så er rullebrættet virkelig et af de bedste stykker legetøj, du kan give dit barn."

Balancebrættet

I voksnes øjne kan balancebrættet ligne et buet stykke træ. Men for børn er balancebrættet et legetøj med uendelige muligheder for at lege og have det sjovt. Placér brættet som et U og brug det som balancebræt, en indendørs vippe eller endda en lille loungestol. Vend brættet om og brug det til at rutsje på, bygge en tunnel med, som springbræt - eller hvad din lille gymnast nu kan finde på.

Et balancebræt er med til at styrke dit barns balanceevne, kropskontrol og falderefleks. Kort sagt alle de færdigheder, som dit barn skal bruge for at lære at kravle, gå, løbe, hoppe, osv. Balancebrættet fra FLEXA kan dit barn bruge allerede fra det er 8 måneder og langt ind i barndommen.

Legetårnet

Kært barn har mange navne, og legetårnet er et af de nye legemøbler, som bliver kaldt meget forskelligt. Søger du på navne som ”klatrestativer”, ”klatretrekanter” eller ”klatrepyramider”, finder du alt fra trekantede konstruktioner til halvbuer og legetårne med eller uden rutsjebane. Fælles for modellerne er dog, at de alle er udviklet med det geniale formål at stille små børns nysgerrighed og ukuelige klatretrang – et godt og sikkert alternativ til at klatre på sofaryggen.

FLEXA har udviklet et indendørs legetårn i samarbejde med en række professionelle eksperter i børns leg og læring. Legetårnet har afrundede kanter og høje sider, som gør det nemt for selv de helt små at gribe fat, mens de øver sig i at kravle og klatre. Den robuste konstruktion tillader også, at flere børn leger samtidigt. Vælg modellen med klik-på-rutsjebanen, og I får et klatretårn, en rutsjebane og et gemmested i ét og samme legetøj.

Psst… Vil du også gerne se, hvilke legesager, der kan sætte gang i dit barns rolleleg? Læs med her

Skrevet af FLEXA 2023

Forrige Næste