SE KONGENS SLØJD NYE KOLLEKTION HER

Børnepenge-kredit

Børnepenge-kredit

Betal med børnepenge hos Luksusbaby

Når du handler hos os på Luksusbaby.dk, kan du betale med børnepenge.

Ønsker du at sikre dig sæsonens favoritter og først betale, når udbetalingen af børnepengene kommer? Så har vi gjort det let for dig.

Når du har klikket lækre ting til dit småfolk i kurven, går du blot videre til betalingssiden og vælger ’Børnepenge-kredit’ som betalingsmetode ved check-out.

Beløbsgrænsen for børnepenge-kredit er 8000 kr.

Hvornår bliver pengene for min børnepenge-kredit trukket?

Ordrer lagt fra:

- D. 20. januar bliver hævet, når børnepengene bliver udbetalt d. 20. april.

- D. 20. april bliver hævet, når børnepengene bliver udbetalt d. 20. juli.

- D. 20. juli bliver hævet, når børnepengene bliver udbetalt d. 20. oktober.

- D. 20. oktober bliver hævet, når børnepengene bliver udbetalt d. 20. januar.

Falder d. 20. i en weekend, hæves pengene om fredagen, hvor børnepengene udbetales.

Hvad koster det at betale med børnepenge?

Børnepengekredit ydes pr. ordre og koster 49 kr. i kreditgebyr. Hvis du har flere ordrer, skal beløbet derfor betales pr. ordre. Det er dog gratis, hvis du er Luksusbaby kundeklubmedlem.

Du kan kun opnå børnepengekredit, hvis du betaler med Dankort eller Visa Dankort

Betaler du med debetkort, Mastercard eller et udenlandsk kort, vil beløbet blive reserveret på dit kort med det samme, og dermed ikke være til rådighed for dig.

Det er desværre ikke muligt at ændre betalingsmetode eller betaling, når først betalingen med børnepengekredit er gennemført. Det vil sige, at du ikke kan udskyde eller annullere hævningen.

Hvis en vare sættes ned i kreditperioden, efter den er bestilt, vil prisen ikke blive ændret, når pengene trækkes.

Kan jeg returnere en ordre, der er købt på børnepenge-kredit?

Ja, intet problem! Returnerer du din ordre eller dele af denne, inden for din returret på 14 dage, fratrækkes returbeløbet samt kreditgebyret på 49 kr. og fragtomkostningerne på 29 kr. det skyldige beløb til børnepengenævnet. Du kan altså ikke få udbetalt pengene for en returneret børnepenge-ordre.

Husk at opdatere os, hvis du mister eller skifter kort!

Vi forbeholder os retten til at opkræve et indsigelsesgebyr på 300 kr., hvis det ikke er muligt at hæve pengene den pågældende dag. Dvs. hvis vi på dagen for betaling ikke kan hæve pengene, sender vi dig en rykker, som du skal reagere på. Sker dette ikke, vil sagen bliver overdraget til inkasso.

Hvis du har skyldige beløb fra sidste børnepengeperiode, er det ikke muligt at betale med børnepengekredit igen, og udestående hæves umiddelbart efter ordren er lagt.

Få da lige alle de gode fordele som kundeklubmedlem, når du betaler med børnepenge-kredit

Som medlem af vores kundeklub har du 30 dages returret samt gratis kreditgebyr, når du betaler med børnepenge-kredit. Det er helt gratis at være med og der er ingen binding. Læs om de mange fordele og meld dig ind lige her.

Item added to your cart.